Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

KKFO - Tidsmaskinen

KKFO Tidsmaskinen er beliggende på to matrikler: 

  • Wittenberggade 8
  • Ungarnsgade 34

I Wittenberggade har børnehaveklasser samt 1. klasser deres baser. I Ungarnsgade har 2. klasser og 3. klasser deres base. Således er huset i Ungarnsgade indrettet til de store børn og Wittenberggade til de mindre børn. Aktiviteterne i begge huse tager udgangspunkt i børnenes alder og for 3. klasserne er der særlige aktiviteter og arrangementer om aftenen hen over året.

Børnene går selv fra skole og til deres KKFO matrikel.

Børnene er tilknyttet, i hele klasser, en stue med faste voksne. Børnene møder de voksne fra KKFO'en i skolen idet Tidsmaskinen er tilknyttet Lergravsparkens Skole. Der samarbejdes på tværs af matriklerne, og vi opfatter de to matrikler som ét hus med én personalegruppe.

Vi tror på, at børn har mange potentialer, og at det er vores opgave at skabe læringsrum, som giver plads til at gå på opdagelse sammen. 

Vi har et ønske om at arbejde i et værdsættende og medbestemmende miljø, der understøtter både børn og medarbejdere i at tænke og handle kreativt til glæde for det pædagogiske arbejde og hverdag.