Formål: Vi vil skabe et trygt, respektfuldt og læringsfremmende fællesskab, hvor alle kan udvikle sig, lære og trives.
Vi er her for at lære noget, for at blive noget mere og for at vise verden, hvem vi er.
§ 1 Tryghed
Vi passer på os selv og hinanden – med ordentlighed, respekt og ansvarlighed.
- Vi taler ordentligt til hinanden – også når vi er uenige eller sure.
Det betyder: Ingen mobning, drilleri, trusler eller groft sprog. - Vi prøver selv at løse konflikter med ord og respekt og spørger en voksen om hjælp, hvis det er svært.
Det betyder: Ingen fysisk vold. - Vi bliver på skolens område i skoletiden, med mindre vi har fået lov af personalet.
- Vi tager hensyn, når vi færdes mange sammen, og vi tager særlig hensyn til de små – og de små lader de store være.
- Vi passer på vores egne og andres ting og skolens materialer.
Det betyder: Ingen ødelæggelse, og du kan blive erstatningsansvarlig ved skader. Vi må gerne have personlige ting med i skole, så længe de er sikre og ikke forstyrrer undervisningen.
Det betyder: Farlige genstande må ikke medbringes.
- Vi passer på vores krop – vi drikker og spiser sundt.
Det betyder: Ingen alkohol, nikotinprodukter, sodavand eller energidrikke på skolens område.
- Vi spiller bold udenfor, hvor der er plads.
Det betyder: Ingen boldspil indendørs. - Vi færdes sikkert: cykler, løbehjul, skateboards m.m. bruges ikke på skolens område og parkeres de steder, der er beregnet til det.
§ 2 Faglighed
Vi skaber ro og fokus, så alle kan lære mest muligt.
- Vi lytter til hinanden og deltager aktivt i undervisningen.
Det betyder: Vi forstyrrer ikke undervisningen og følger personalets anvisninger. - Vi hjælper hinanden med det, der er svært, og vi arbejder sammen.
- Vi holder gode frikvarterer, så vi er klar til undervisningen.
Det betyder: Vi leger inkluderende og tager hensyn til fællesskabet.
§ 3 Kammeratskab
Vi er gode kammerater – i klassen, på tværs af klasser og online.
- Kammeratskab har vi, når vi leger med nogen og ikke driller.
- Kammeratskab har vi, når vi inviterer andre med i legen og fællesskabet.
- Kammeratskab har vi, når vi hjælper hinanden og arbejder sammen – også på tværs af klasser.
- Kammeratskab har vi, når vi siger vores mening på en god og ordentlig måde – med respekt for hinanden.
- Kammeratskab har vi, når vi sammen bliver enige om, hvordan vi vil være over for hinanden.
§ 4 Elektronik og digital dannelse
Vi bruger digitale medier ansvarligt og med respekt for privatliv.
- Vi bruger mobil, tablet og computer, når læreren har sagt god for det – og når det støtter læringen.
Det betyder: Ingen brug i timerne uden tilladelse. Se skolens mobilpolitik. - Vi tager ikke billeder, lydoptagelser eller video af hinanden i skoletiden og deler ikke indhold om andre uden samtykke.
Det betyder: Vi respekterer privatliv og GDPR. - Vi udviser respekt, ansvarlighed og dannelse på nettet.
Det betyder: Ingen mobning, krænkende indhold eller deling, der kan skade andre.
§ 5 Orden og oprydning
Vi holder skolen ren, sikker og indbydende.
- Affald smides i skraldespanden – både inde og ude.
- Tasker, tøj og sko lægges på plads – så alle kan færdes sikkert.
- Klasselokaler, faglokaler og fællesområder efterlades ryddet.
- Udstyr og materialer bruges korrekt og sættes tilbage på plads.
- Vi rydder op og holder orden – i klasser, faglokaler og fællesområder.
Det betyder: Vi efterlader lokalerne pæne efter timen.
§ 6 Fravær og ansvar
Vi er til stede og bidrager til fællesskabet.
- Vi kommer i skole hver dag – klassen har brug for os, og vi lærer noget nyt hver gang.
Det betyder: Ingen fravær uden gyldig grund. - Vi møder til tiden og er klar til undervisning.
Det betyder: Vi planlægger vores dag, så vi kommer rettidigt og forberedt. - Vi møder forberedte og udhvilede til tiden – med skoleting og idrætstøj.
Det betyder: Ingen kommer for sent og vi husker vores skoleting.
§ 7 Samarbejde og konsekvenser
Vi løser problemer sammen og lærer af dem.
- Ved brud på ordensreglerne arbejder vi pædagogisk med dialog, aftaler og reparerende handlinger.
- Skolen kontakter hjemmet og laver aftaler ved gentagne eller alvorlige brud.
- Ved skader på ting kan der blive tale om erstatningsansvar, jf. skolens praksis og gældende regler.
- Hvis ordensreglerne/Skolens Grundlov brydes, kan ledelsen vurdere at sanktionere ud fra Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen