På Lergravsparkens Skole har vi mobilfri skoledag. Det har vi, fordi vi tror på, at den mobilfrie skoledag er med til at skabe et bedre læringsmiljø i form af øget koncentration og fordybelse. Ydermere tror vi på, at den mobilfrie skoledag er med til at skabe nærhed og styrke de sociale relationer blandt eleverne i pauserne. Den mobilfrie skoledag på Lergravsparkens Skole foregår sådan at…
- Eleverne afleverer deres mobiler, smartwatches og mobiltilbehør ved dagens start, hvor det låses inde i skabet i klassen.
- Mobiltelefoner, smartwatches og tilbehør udleveres igen, når skoledagen er forbi.
- Inddragede devices kan hentes på skolens kontor, når skoledagen er forbi.
- Vil en elev ikke aflevere sin mobil, smartwatch eller tilbehør orienteres forældrene om dette.
- Det er ikke tilladt at tage foto/filmsekvenser med mobiltelefonen på skolen og i skoletiden.
- Hvis mobiltelefonen, smartwatchet og/eller tilbehøret udleveres før skoledagen er slut, fordi eleven fx skal have idræt i de sidste timer, skal udstyret ligge slukket i tasken.